VIDEO

Hvis du henvender dig til os og siger, at du gerne vil have en video, kan du risikere at blive mødt med svaret: Nej, du vil ej! (dog muligvis serveret på en lidt høfligere måde). Det er ikke fordi, vi ikke vil handle med dig – det er fordi vores mantra er, at kommunikationen og budskabet er det centrale og at midlet – i dette tilfælde en video – kommer i anden række.

Når du overhovedet tænker video, er det fordi du ved, at video kan være et kraftfuldt kommunikationsværktøj, der skaber identifikation og kan give overblik over komplekse problemstillinger. Men en video er ikke bare en video.

En video vil altid indgå i en sammenhæng med andre kommunikationselementer. Når de er på plads, når vi kender budskabet, målgruppen og ikke mindst den kommunikative sammenhæng, kan vi sammen afgøre, om din video skal bestå af talende hoveder, reportage, animeret grafik eller noget helt fjerde.

Og så kan vi sørge for, at det der ”bare er en lille video” også bliver den rigtige video for dig.

Se nogle video cases